fredag den 30. december 2016

Godt nytår

Det er ikke meget jeg har fået lagt ind det sidste stykke tid, der er ikke blevet lavet så meget som der plejer, og det der er lavet har jeg tit glemt at tage billeder af, min svigermor er blevet syg, så energien er blevet lagt/ligger et andet sted.
Jeg har fået strikket en trøje til min selv, lavet lidt julegaver, strikket huer, plusvarmer, halsedisser og tørkælder til de hjemløse og andre udsatte, lidt kort er det også blevet til, lige nu er jeg i gang med futter til min datter, men skal nok få lagt lidt billeder ind i starten af det nye år.

Jeg håber i alle har haft en god jul, og vil ønske jer et rigtig godt nytår.


mandag den 14. november 2016

Frakke til vin

Jeg syndes det er lidt kedeligt at komme med en vinflaske kun i cellofan, så da jeg så dette mønster måtte jeg bare eje det, den kan jo også bruges der hjemme på bordet når man har gæster f.eks til julefrokost.



torsdag den 10. november 2016

Hvor er tiden blevet af

Hold da op,det er 2 måneder siden jeg sidst har lavet et indlæg, det er ikke fordi jeg ikke har fået noget lavet, har også taget billeder af noget af det, så jeg skal nok få taget mig sammen og få det lagt ind.
Vi var allesammen herhjemme sikker på at vi aldrig skulle have hund igen, efter Lokes pludselige død, men vi savnede alle den hygge og glæde der føgler med ved at have den.
Så her er hvad den sidste måned er gået med, d. 2 oktober fik vi Bertel, så nu er der igen masser af liv i huset.







































torsdag den 8. september 2016

søndag den 4. september 2016

Endelig er mine dækkeservietter blevet færdig, som har lagt færdig klippet og forsiden har været syet i ca 1 år.
Jeg har også fået syet 2 babytæpper, der er ingen planer med dem, men skulle rydde op i mit stof enden jeg skulle til hobbymesse i Viborg, så der var plads til noget nyt, men der var ikke rigtig noget der fristede mig, så nu  er min plan at jeg skal få brugt noget mere af det jeg har, før jeg køber nyt       (lag os nu se hvor længe det holder)






mandag den 29. august 2016

Net til svigermor

Svigermor er flyttet fra hus til lejlighed, der var flere ting hun selvfølgelig havde svært ved at skille sig af med, men ikke havde plads til. Et af dem var et billede som et familiemedlem havde broderet, så jeg valgte at tage det med hjem og lave det om til et nyt minde til hende.




tirsdag den 23. august 2016

Kort af teposer

Jeg har været ved at lege med mine teposer, her er hvad der kom  ud af det.




lørdag den 20. august 2016

Genbrug

Jeg har været så heldig, at de her bøger bare skulle ud, så jeg fik dem gratis.
Jeg har set en der lavede et bord af dem, så det ville jeg også prøve, med hjælp fra min mand, kom det til at se sådan ud, skuffen foroven var hans ide.
Nu er det sat på plads, men tror nu nok det bliver malet på et tidspunkt.





torsdag den 4. august 2016

Nye kort

Hold da op det er længe siden jeg har lagt kort ind.
Det bliver godt nok heller ikke til så mange her i sommer perioden, men har da fået lavet nogle, her er lidt af dem.








mandag den 11. juli 2016

Tasker

Ja, så har jeg fået en ny skør ide.
Min mand har ryddet op i sit tøj, jeg har set flere sjove ting lavet af gamle bukser, og nu fik jeg muligheden for at prøve nogle af dem, det er der indtil videre kommet disse tasker ud af, og der kommer helt sikkert flere :)


Baglommen af bukserne, hangen er laver af liningen,
samt stof fra bukserne. Der er lynlås som lukning.

Bagsiden af tasken.

Net/taske lavet af et bukseben, der er velcro lukning.

Jeg har nogle slips tilbage fra dengang jeg lavede slipse tasker,
dem fik jeg sat nogle ind af her. Her er også velcro lukning.

Lille taske med klap, der er magnet lås som lukning.
Hangen er fra en gamle taske.

Den her er lavet til min datter, der er kun lomme på den ene side,
 hangen er lavet af et bukseben, lukning er lynlås.


tirsdag den 14. juni 2016

Fødselsdagsgave til Svigermor

Min Svigermor blev 80 år i fredags og jeg havde lovet hende et sengetæppe i fødselsdagsgave, min plan var at købe et færdig, men pludselig fik jeg den skøre ide,at jeg da godt kunne nå at sy et selv, (det var 3 uger før) så ind imellem jeg var på arbejde fik jeg syet det her.
Hun blev heldigvis glad for det færdige resultat.


først skære man 220 lys lilla og 220 mørk lilla trekanter.

Så syes de sammen.
Der syes en mørk stribe på den ene side.
Og en lys på den anden side.

De syes sammen to og to.
4 stk = en blog.
Der laves 5 rækker, med 11 stk i hver, de syes sammen med en smal strimmel. 

De syes sammen med en lidt bredere stribe, der syes 2 forskellige kanter omkring, og sættes fleece på bagsiden. Og sengetæppet er færdig.

søndag den 29. maj 2016

En svær tid

Vi er inde i  en svær tid herhjemme, vores elskede hund er pludselig død natten mellem tirsdag og onsdag, der var ingen tegn på sygdom, han legede og var helt som han plejede tirsdag, jeg sagde godnat til ham kl halv et om natten, og blev vækket af min mand kl 6 onsdag morgen, der lå han på sofaen og var død, han er heldigvis sovet stille ind, for han lå på samme sted som han gjorde da jeg sagde godnat tirsdag. Det er et stort chok for os, for han var frisk, glad og ung, ville være blevet 4 år og 7 måneder i dag.
Kan stadig ikke forstå at Loke ikke kommer løbende og er ved at vælde en for at komme først ud, når man åbner teressedøren, at han ikke ligger på sofaen eller i sengen på værelset når man står op, eller ligger og ser fornærmet ud om aften hvis man rykker ham lidt, så  man kan få en plads i sofaen.
Vi har heldigvis nogle godt minder.

Den dag vi hentede han, lå han i denne lille kasse på vej hjem.


Han elskede at sidde og hygge.















 Eller ligge oven på os.















Julebillede.



















Han var bange for at være ude når der blev skudt raketter af,  men nytårsaften står han og kigge på det der indefra sammen med os.



















Kommer i ikke ud og spille bold med mig.



















En af ynglings pladserne er at sidde i sofaen og kigge ud.
 

fredag den 13. maj 2016

Lidt har også ret

Jeg er med i en gruppe på facebook.
https://www.facebook.com/groups/140003232804013/
Det vi strikker bliver afleveret i Danmark på væresteder, i varmestuer og på krisecentre, hvor brugerne får det det udleveret gratis.
Garnet er mit egen, men nogle gange er vi heldig og få noget sponsoreret noget, eller private kommer med deres rester.
Indtil videre har jeg lavet det her, 1 Hue, 1 hals krave 2 par fingerløse vanter. Det er ikke så meget endnu, men lidt har også ret, og vi går jo forhåbentlig en varm tid i møde, så der skal nok komme mere enden der bliver koldt.