mandag den 31. december 2018

Godt nytår

Så er det tid til at ønske jer alle et godt nytår.

Det er også tid til nytårs forsæt, privat laver jeg ikke nogle, for kan ikke sætte mig op til at gøre bestemte ting, bare fordi man begynder på et nyt år, det skal komme af sig selv i løbet af året.

Men på den kreative side, finder jeg altid på noget, min plan for 2019 er at jeg skal lære at strikke vrang, jeg er så småt begyndt med en karklud, har lavet 12 pinde med 5 pinde ret, 5 pinde vrang, kønt ser det ikke ud, men øvelse gør mester, så nu må vi se senere på året hvordan det ser ud.

Mit andet nytårs forsæt er, at jeg skal blive bedre til at gøre tingene færdig, har lige nu ikke mindre end 13 hækle projekter der bare lige mangler en lille ting ved eller bare mangler at blive monteret, min plan er der skal laves 1 projekt færdigt om ugen, af dem der ligger ( mon det holder)

 

mandag den 24. december 2018

onsdag den 19. december 2018

Kaffebrikker

Jeg har en veninde, som gerne ville have nogle kaffebrikker, hun købte dette mønster, samt stof og troede det kunne laves på symaskine, hun opgav enden hun fik begyndt.
Så en anden veninde og mig besluttede at overraske hende, og lave dem for hende, så jeg fik det hele hjem, med påskud om at jeg ville kigge på det engang når jeg fik tid, og endelig i fredags kunne vi aflevere det færdige resultat, alt er syet i hånden, hun blev heldigvis glad for dem.


mandag den 17. december 2018

Julekort

Så blev det lige til 3 hurtige julekort, og denne gang huskede jeg at tage et billede.


søndag den 9. december 2018

Rensdyr

Så kom jeg igang med at bruge nogle af mine korkpropper, det er der kommet disse rensdyr ud af.



mandag den 3. december 2018

Start på julen

Jeg er så småt begyndt at jule, der er pyntet op, pakkekalender til datteren i Århus er færdig, vores hund kigger lige med for at se om det kan spises.

I torsdags var der lavet et hyggeligt arrangement på mit arbejde, hvor vi var nede ved en lokal blomster butik, for at få ideer til juledekorationer, en dejlig måde at være sammen med gode kollegaer.